Førstehjælpskasser og tasker
Vigtigt at være forberedt i tilfælde af nødsituationer og uheld
Bestil din førstehjælpskasse i dag – så er du klædt på til en nødsituation.
Førstehjælpskasse, førstehjælpstaske, forbindingskasse eller nødhjælpskasse; kært barn har mange navne. Uanset hvilket navn man bruger, så er indholdet i førstehjælpskasserne uundværligt når uheldet er ude. Med en førstehjælpskasse kan du behandle alt fra sår og skrammer, blødninger, forstuvninger og forbrændinger.
Hos First-8 har vi et bredt udvalg af førstehjælpskasser og førstehjælpstasker. Så uanset om du mangler en førstehjælpskasse til hjemmet, arbejdspladsen, rejsen eller til bilen, så har vi en førstehjælpskasse der passer til dit behov. Nedenfor giver vi dig et kort overblik over, hvilke ting der kan være specielt relevante at have i din førstehjælpskasse. Når du enten er i hjemmet, på arbejdspladsen, i bilen eller ude at rejse.
Førstehjælpskasse til bil
En biltur kan både resultere i klemte fingre i bildøren, hårde opbremsninger som resulterer i små eller store sår, eller skader i øjet. Det kan også være en god idé at have en stærk saks ved hånden, i tilfælde af, at det er nødvendigt at klippe en sele over. Det er derfor vigtigt, at din førstehjælpskasse til bilen som minimum indeholder forskellige typer plastre, renseservietter, stærk saks. Samt forskellige typer af forbindinger. Det kan også være en idé at overveje et færdselsrelateret førstehjælpskursus. Her lærer du desuden at håndtere alle typer af færdselsrelaterede ulykker såsom nakke- og rygskader, knoglebrud, blødninger og forbrændinger.
Førstehjælpskasse til hjemmet
En førstehjælpskasse til hjemmet skal kunne klare lidt af hvert. Kompresforbindinger, forskellige type plastre og sårrens er noget af det vigtigste at have i hjemmet. Så er man parat til at håndtere både små og større blødninger, samt sår og skrammer. Det kan samtidig være ekstremt handy at have forbrændingscreme i tilfælde af uheld i køkkenet, øjepad i forbindelse med stænk af madolie, maling eller andre kemikalier, samt mund-til-mund maske i tilfælde af livreddende førstehjælp.
Førstehjælpskasser til byggeplads / arbejdsplads
Alt efter hvilken type arbejdsplads der er tale om, skal førstehjælpskassen kunne klare lidt af hvert. Til virksomheder hvor der primært er tale om kontorarbejde, er det måske ikke den store udvidede pakke man skal købe. Her drejer det sig ofte om at kunne håndtere sår, skrammer, blødninger og evt. mund-til-mund maske til hjerte-lunge-redning. Er der derimod tale om byggepladser, kan det være relevant at have førstehjælpsredskaber der kan håndtere store blødninger, forstuvninger, forbrændinger og øjenskader. Derudover er det altid en god idé at supplere førstehjælpskasse til arbejdsplads med et førstehjælpskursus, som er tilrettelagt efter præcis de udfordringer I har på arbejdspladsen. Tag endelig kontakt til os, hvis vi skal skræddersy et kursus til jer.
Førstehjælpstasker til rejsen
Hvad enten du er på vandretur i Alperne, slikker sol på stranden i Sydfrankrig, eller på campingferie i Danmark, er en førstehjælpskasse aldrig en dårlig investering. En førstehjælpstaske til rejsen skal imidlertid være nem at transportere, og blot indeholde det mest essentielle. Med Quickgrab pakken får du en vandtæt og kompakt førstehjælpspakke. Den kan klare blødninger, sår og skrammer, samt forstuvninger. Er du alene afsted på en vandretur eller lignende, kan vi anbefale en lille førstehjælpstaske. Den er nem at transportere som ligeledes kan klare de mest basale små skader.
Selvom købet af førstehjælpskasse klæder dig godt på i en nødsituation, er det selvfølgelig også vigtigt at vide hvordan man præcist behandler de forskellige skader der kan opstå i både hjemmet, bilen, på rejsen eller arbejdspladsen. Det er derfor værd at overveje, om du skal supplere dit køb af førstehjælpskasse med et førstehjælpskursus, så du er endnu bedre klædt på. På vores mellemkursus lærer du blandt andet om, hvordan du håndterer indpakning af en person, hjernerystelser, fald, brud og blødninger. Du kan læse meget mere om vores forskellige kurser på vores kursusside.
Førstehjælpskit
Hvis du skal på vandretur i det fri eller ud at rejse, er det en god idé at have et førstehjælpskit med. Hos First-8 har vi førstehjælpskits som er både praktiske og nemme at have med på farten. Alligevel indeholder de masser af førstehjælpsgrej, så du er godt forberedt, hvis uheldet skulle være ude eller der opstår noget uventet.
Med et kit til førstehjælp fra First-8 får du et førstehjælpskit som indeholder alt hvad du har brug for i en nødsituation. Førstehjælpskittet er ideelt at have med på rejsen, men er også meget velegnet til at have liggende i bilen, i båden eller i sommerhuset.