Solstik? Sådan behandler du solstik og hedeslag
Kender du til solstik og hedeslag? Hvis du skal hjælpe en person, som har fået solstik eller hedeslag, bør du først kontrollere, om han/hun er ved bevidsthed og trækker vejret frit. Hvis ikke, har patienten hjertestop. Men hvad er overophedning, solstik og hedeslag? Hvordan undgår man det, når nu sommeren står for døren?
Hvad er solstik, overophedning og hedeslag?
Solstik og hedeslag er ikke det samme, selvom mange tror det. Solstik er en mild form for overophedning, hedeslag derimod er alvorligt og kan i værste tilfælde være livstruende.
Hedeslag eller solstik opstår, når kroppen ikke formår at regulere sin temperatur efter længere tids ophold i varme omgivelser. Kroppens normaltemperatur er 37 °C, og den temperatur formår kroppen normalt at opretholde, selv om lufttemperaturen stiger ved, at man sveder.
Er det varmt og fugtigt, så gør den øgede luftfugtighed, at man sveder mindre, og sveder man ikke nok, så begynder kropstemperaturen at stige. En mild reaktion på varme er overophedning eller varmeudmattelse. De typiske symptomer på overophedning er hovedpine, svimmelhed, tørst, muskelsvaghed eller kramper, kvalme/opkastning og slaphed.
Er kropstemperaturen forhøjet til over 37 °C, så er diagnosen overophedning. Er kropstemperaturen over 40 °C, så er man ramt af hedeslag.
Fakta
På sundhed.dk er fakta beskrevet således:
- Hedeslag opstår, når kroppens temperaturregulering svigter, og kropstemperaturen stiger i varme omgivelser
- Symptomerne er tørst, svimmelhed, hovedpine, hurtig puls, hurtig vejrtrækning, døsighed, forvirring og mindsket bevidsthed i stigende alvorlighed
- Det skal behandles med afkøling, og man skal drikke rigeligt væske. Ved alvorlige tilfælde - f.eks. åndenød, opkastning, ikke svedende hud og svækket bevidsthed - kald 112
Sådan undgår du solstik, overophedning og hedeslag
Hold dig indendørs ved meget høje temperaturer – helst et sted med luftafkøling (aircondition). Bare det at komme væk fra varmen i nogle timer hver dag vil nedbringe risikoen for at få hedeslag ved langvarige hedebølger.
Skal du bevæge dig udendørs, bør du tage visse forholdsregler:
- Have lyst, let og løstsiddende tøj på
- Beskyt dig mod solen ved at bære en hat eller ved hjælp af en paraply/parasol
- Drik rigeligt med vand, før du går ud i varmen. Fortsæt med at drikke vand jævnligt i løbet af dagen. Hold dig til vand eller sportsdrik med tilsat salte
- Hold dig fra te, kaffe, cola eller alkohol – de er vandrivende, og bidrager til kroppens vandtab
- Træning og andre fysiske aktiviteter bør udføres på kølige tidspunkter - før klokken 10 om morgenen eller om eftermiddagen efter klokken 16
- Hold mange pauser ved fysisk aktivitet og drik lidt vand ca. hvert kvarter – også selvom du er tørstig
- Du kan se på din urin, om du drikker nok. Er urinen lys og klar, drikker du tilstrækkeligt. Er den mørk, koncentreret og i sparsom mængde, skal du drikke mere
Hvis du er på stranden og solbader i længere tid, er det vigtigt at søge skygge eller at hoppe i vandet ofte. Så giver du din krop en pause og muligheden for at blive kølet ned.
Alarmsymptomer
- Svimmelhed, hovedpine
- Forvirring eller tab af bevidsthed
- Kvalme/opkastninger
- Rød, varm og tør hud, som ikke sveder
- 40 graders kropstemperatur (hedeslag)
- Åndenød eller åndedrætsbesvær
Sådan hjælper du en person, der har fået solstik eller hedeslag
- Tilkald hjælp: Ring 1-1-2
- Berolig den tilskadekomne
- Bring personen i skyggen eller til en område med aircondition
- Afklæd personen
- Giv personen noget at drikke – gerne væske med salt
- Sprøjt koldt vand på personen, Denne metode regnes for den bedste ved nedkøling – eller afkøl personen med isposer (placer dem i lysken eller armhulen, og husk at undgå direkte kontakt mellem is og huden ved at lægge et stykke tøj eller et håndklæde imellem.
- Læg kolde, våde klude på underben, underarme og hoved eller læg personen i vandkanten eller i et badekar for at blive nedkølet
Førstehjælp
Hvis du skal hjælpe en person, som har fået hedeslag, bør du først kontrollere, om han/hun er ved bevidsthed og trækker vejret frit. Hvis ikke, har patienten hjertestop.
Hvis bevidsthed og vejrtrækningen er sikret ok, er det vigtigste at få sænket kropstemperaturen til under 40 °C, men ikke lavere.
Har personen ingen eller unormal vejrtrækning og er bevidstløs er der tale om et hjertestop.
Ved hjertestop er det altafgørende, at man hurtigt yder førstehjælp. Det kan du læse mere om her:
https://www.first-8.dk/foerstehjaelp-er-vigtig-ved-hjertestop/