Mellemørebetændelse
Mellemørebetændelse er betændelse i mellemørets slimhinde, der skyldes bakterier eller virus, og ses hyppigt hos børn. Mellemøret er et luftfyldt hulrum mellem tromme- hinden og høreorganet. En luftkanal mellem mellemøret og næsesvælget sørger under normale omstændigheder for, at væske fra mellemøret kan løbe ud i svælget.
Det er ofte fordi denne kanal er stoppet til, at barnet får mellemørebetændelse. Dette sker typisk
i forbindelse med betændelse i næsehulen eller næsesvælget på grund af for eksempel en forkølelse. På grund af øget spænding bag trommehinden får barnet ofte ondt i ørerne.
Smitte:
Fra mundhulen kommer virus eller bakterier op gennem luftkanalen
til mellemøret, hvor der dannes be- tændelse eller væske. Risikoen for mellemørebetændelse er størst, når luftkanalen er lille eller tilstoppet, som det som regel er tilfældet hos små børn.
Symptomer:
Hos små børn ses ofte:
● feber
● opkastninger og/eller diarre
● at barnet tager sig til øret, er uroligt og har skrigeture
● at smerterne forstærkes, når barnet ligger ned, og forsvinder ofte når/hvis der går hul på trommehinden.
Hos større børn opleves smerter i øret og evt. feber.
Gode råd:
- Barnet bør ligge højt med hovedet eller tages op ved smerter, da det mindsker spændingen i trom- mehinden, og derfor giver færre smerter.
- Hvis barnet er forpint, kan man efter aftale med lægen give smertestillende medicin.
- Vær opmærksom på, om hørelsen påvirkes, hvis barnet har ere mellemørebetændelser.
- Undgå passiv rygning, da det gør risikoen for mellemørebetændelse meget større, fordi de små ørehår i luftkanalen, der normalt transporterer slimen væk, bliver lammet af tobaksrøg.
Hvornår søger man læge?
- Søg læge hvis barnet:
- bliver ved med at have smerter på trods af smertestillende medicin
- bliver ved med at have feber
- ikke kan tisse og ikke vil drikke
- har ud åd fra øret i mere end et par dage
- Bekymrer dig og du bliver utryg.Brug først og fremmest din egen læge, som kender barnet bedre end vagtlægen. Sundhedsplejersken kan også give vejledning og gode råd.
Behandling:
De este børn bliver lige hurtigt raske med eller uden penicillinbehandling. Giv smertestillende efter aftale med læge.
Ørelægen kan prikke hul på trommehinden, hvis der er mange smerter eller barnets almene tilstand er påvirket.
Næsedråber og/eller antibiotika bruges efter lægens anvisning. Ved gentagne problemer med ørerne, kan ørelægen lægge et lille plastikrør ind i trommehinden for at udjævne trykforskelle og eller dræne væsken ud.
Institution/dagpleje:
Barnet må komme i dagpleje/institution/skole, når det ikke har feber mere, og det kan lege med andre børn.
Læs mere om vores førstehjælpskurser her: Førstehjælpskurser
Vi glæder os til at høre fra dig
Kontakt vores kundeservice: +45 42 90 92 92