Forbrænding

En forbrænding sker, når huden kommer i kontakt med ild eller varme. Der kan dog også opstå en forbrænding ved elektricitet, stråling eller ved ætsende kemikalier. Forbrændingerne, som i daglig tale oftest blot kaldes brandsår eller brandskade, varierer i sværhedsgrader – mens ens for dem alle er, at man skal reagere hurtigt. Det skal man blandt andet for at kunne begrænse virkningen af varmen på huden, og forhindre at bakterier trænger ind i det forbrændte område og leder til en infektion.

Symptomer på forbrænding

• Smerter
• Blæredannelse
• Rødmen og svie
• Forkulning og hvid hud

Symptomerne på forbrænding varierer alt efter sværhedsgraden af forbrændingen, og der er i alt 4 grader af forbrændinger: 1., 2., 3. og 4. Den sværeste af graderne er 4. gradsforbrændingerne, og det er ikke en forbrænding som sker hyppigt. Derfor kender den gængse person blot til de første 3 grader. Forbrændingsgraderne hjælper til med at afklare omfanget og graden af skaden på kroppens væv.

Typer af forbrændinger

1. gradsforbrændinger er den mindst alvorlige type forbrænding. Her er det kun det yderste lag af huden som er blevet forbrændt, men ikke ’brændt igennem’. Huden vil normalt være rød, hævet og smertefuld. En ’almindelig’ solskoldning er eksempelvis en førstegradsforbrænding. Denne type forbrænding behandles som en lille brandskade, medmindre der er større områder i eksempelvis hænderne, fødderne eller lysken, som er skadede.

2. gradsforbrændinger forekommer, når både det yderste og næst yderste hudlag er brændt igennem. Der vil oftest dannes blærer og huden vil blive intenst rød, samtidig med at man vil have stærke smerter, og være hævet. Forbrændingen behandles som en førstegradsforbrænding hvis den er mindre end 5-7 cm i diameter, men ellers skal man søge lægehjælp.

3. gradsforbrændinger involverer alle lagene i huden, og her er forbrændingerne smertefrie, fordi nerveenderne er ødelagte. Områderne med forbrændingen kan være forkullet (sort), eller se tørre og hvide ud. Både fedt, muskler og knogler kan være beskadigede.

4. gradsforbrændinger er den klart mest alvorlige, og her er alle hudens lag, samt muskel, sene eller knoglevæv forbrændte.

Hvad skal du gøre?

Når huden udsættes for varme, vil temperaturen selvsagt stige. Derudover vil stofskiftet i hudens celler også stige. Derfor er noget af det vigtigste ved en forbrænding, at sørge for at skylle med vand, for at nedkøle huden. En god tommelfingerregel er, at man skal skylle så længe der er smerter, og altid mindst 30 minutter. Derudover, skal man sørge for at holde kroppen varm de steder, hvor der ikke er forbrændinger, fordi der vil komme et stort varmetab i kroppen.

Mindre forbrændinger:

• Afkøl forbrændingen! Det forbrændte område skal køles af med køligt vand (OBS! Vandet skal ikke være iskoldt, men tempereret (12-18 grader) i minimum 30 minutter. Det mest praktiske er, hvis afkølingen kan foregå under rindende vand, men alternativt kan et køligt omslag også bruges.
• Hæv armen/benet op for at mindske hævelsen
• Fjern smykker eller tøj som kan sidde for stramt når der opstår hævelse
• Afklip eventuelle blærer
• Dæk forbrændingen med fugtig forbinding (gerne vaselinegaze). Udenpå den fugtige forbinding lægges gazekompresser og eventuelt et elastikbind eller anden type forbinding, som kan holde det hele på plads.
• Giv den forbrændte et mildt smertestillende middel, som fx paracetamol eller ibuprofen.
• Forbindingen må ikke røres før 10. dagen. Her skal personen selv, eller egen læge, udpakke og tilse om såret er helet (skulle gerne ske efter 10-14 dage). Er såret ikke helet, skal en brandsårsafdeling eller plastikkirurgisk afdeling kontaktes.
• OBS! Hvis der opstår tegn på betændelse (forbindingen lugter og er gennemsivet, eller der opstår feber), eller hvis forbindingen forskubber sig, skal du kontakte egen læge eller skadestue.

Observer løbende

Helingstiden for mindre forbrændinger er 1-2 uger og de kan hele med pigmentforandringer omkring det forbrændte område.

• Du skal være opmærksom overfor tegn på infektion (øgede smerter, rødme, feber, hævelse eller øget væskedannelse) og tilkalde læge, hvis infektion opstår.
• Op til et år efter forbrændingen skal du undgå at skade eller få sol på forbrændingsområdet. Hvis forbrændingsområdet udsættes for sol, kan der opstå mere udtalte pigmentforandringer. Brug altid solcreme med høj solfaktor eller hold området tildækket.

Større forbrændinger

Ring 112

• Mens du venter på ambulancen eller lægen, skal du gøre følgende:
• Du må ikke fjerne brændt tøj, men blot forsikre dig om, at den skadede ikke længere er i kontakt med glødende materiale eller er udsat for stærk røg eller varme.
• Tjek om den brandskadede trækker vejret. Hvis ikke, tjek da om der er noget der lukker for luftvejene. Påbegynd evt. mund-til-mund genoplivning.
• Er det muligt, skal du straks skylle med køligt vand (ikke alt for koldt). Ellers skal du dække det forbrændte område med en kølig, fugtig og steril bandage eller klud.
• Tjek for tegn på shock og sørg for at den tilskadekomne ligger højt med benene, hvis det er muligt.
• Registrer regelmæssigt de livsvigtige funktioner, såsom grad af bevidsthed, puls og vejrtrækning indtil hjælpen kommer.

Elektriske og kemiske brandskader

Ved elektriske og kemiske brandskader, er der en del forholdsregler man skal tage sig, når man skal yde hjælp til den tilskadekomne. Sundhed.dk giver på deres hjemmeside en gennemgang af førstehjælp. 

Læs om førstehjælp af elektriske brandskader

Læs om førstehjælp af kemiske brandskader

Mangler du en brandslukker?