Feberkrampe hos børn – sådan hjælper du

I forbindelse med infektionssygdomme kan små bør risikere at få feberkrampe. Selvom tilstanden kan opleves som meget skræmmende og dramatisk, er den ikke livstruende. Læs mere om feberkrampe her og hvordan du yder førstehjælp, som forælder.

Hvad er feberkrampe?

Feberkramper ses om regel hos børn i alderen 6 måneder til 5 år. Kramperne opstår som anfald hos børn, der har feber, dvs. en temperatur over 38°C.

Kramperne opstår i forbindelse med infektionssygdomme. Feberkramperne begynder ofte som en stivhed i hele kroppen og går derefter over i hurtige rykninger, normalt i både arme og ben. De varer oftest mindre end 3-4 minutter, i sjældnere tilfælde op mod 10 minutter.

Under feber opstår der forandringer i hjernen. De medfører, at tærsklen for udløsning af kramper bliver lavere. Man kan forestille sig, at det er de normale elektriske signaler mellem hjerneceller, som “løber løbsk” på grund af feberen. Denne tærskel stiger med alderen, og feberkramper forekommer derfor ikke hos voksne.

Feberkramper – hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

  • Hurtig temperaturstigning til over 38,5 °C, kramper og bevidstløshed
  • Børn under 18 mdr., der har fået feberkramper efter feber i mindre end 1 time og med en temperatur under 40°C, har en øget risiko for at få feberkramper igen.

Førstehjælp ved feberkramper

  • Sørg for at barnet ikke skader sig eller slår hovedet under anfaldet
  • Afkøl barnet ved, at det har mindst muligt tøj på. Fjern dynen og sænk rumtemperaturen
  • Efter at anfaldet er overstået, giv da febernedsættende medicin – paracetamol – og små mængder væske hyppigt.
  • Vurder ABC og hjerte-lungeredning ved et bevidstløst barn uden normal vejrtrækning.
  • Er barnet ved bevidsthed og har normal vejrtrækning, så vurder, om du skal lægge barnet i stabilt sideleje.

Læs mere på sundhed.dk

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/boern/sygdomme/nervesystemet/feberkramper/

Lær førstehjælp til børn – førstehjælp for forældre

Det viser sig at langt de fleste ulykker med børn, sker i hjemmet. Det er derfor vigtigt som forældre, at vide hvordan du skal reagere og behandle dit barn, hvis det kommer ud for en ulykke.

Har du lyst til at lære den basale førstehjælp til børn, så du får styr på hjertemassage til børn, og hvad du skal gøre, hvis du konstaterer fremmedlegemer i barnets hals?

I First-8 har vi førstehjælpskurser, hvis indhold er specielt rettet mod forældre.

Se vores kurser til forældre her:

https://www.first-8.dk/foerstehjaelp-til-foraeldre/

Lær førstehjælp online- førstehjælpskursus for forældre

Vil du gerne lære den basale førstehjælpsteori til børn, men har du svært ved at afse tiden til et fysisk kursus? Så lær teorien på vores online førstehjælpskursus til forældre, som First-8 har udviklet sammen med en børnelæge.

Med et online kursus fra First-8 kan du lære teorien på din mobil, pc eller tablet, når det passer ind i din hverdag – og du har ubegrænset adgang til vores læringsplatform i et år.

Klik for at bestille dit online førstehjælpskursus til forældre

Vi glæder os til at høre fra dig

Kontakt vores kundeservice: +45 42 90 92 92

'

Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.