Customer Success Manager

Har du lyst til at skabe et mere sikkert Danmark ved at blive vores nye customer success manager?

Drømmer du om at komme med på dén der iværksætter rejse? Én hvor du vender op og ned på en branche, og udvider dit netværk med inspirerende, dygtige og kompetente mennesker - og samtidig skaber et mere sikkert Danmark! Så skal du fortsætte med at læse med her:

Lidt om os:

Vi har taget kampen op med de dominerende aktører på markedet, og bl.a. ​Christian Stadil og Martin Thorborg​ har kåret os som ​årets bedste ide ​i Berlingske Boost.
Vi sælger førstehjælpskurser, hjertestartere, sikkerhedsudstyr, service og meget andet og har en af Danmarks største webshops på området. Vi er på nuværende tidspunkt i både Danmark, Sverige og Norge.

Hvis du kan arbejde selvstændigt, udvise drive og være proaktiv i din tilgang til opgaver, så kan vi love dig stor ansvarsfrihed og du vil være den vi søger. Jobbet er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt, med base på i Aarhus C, kun et stenkast fra nærmeste letbanestop.

 

Om stillingen:

Som customer success manager i First-8 har du ansvaret for høj kundetilfredshed, pleje af eksisterende kunder samt at kundens problemer bliver afhjulpet, løsninger bliver fundet og at kunden altid føler sig godt behandlet.

Dine primære opgaver vil være:

  • Onboarding og opsætning af kunder på vores platforme
  • Videregive feedback fra kunder til vores produktansvarlige/udviklere
  • Kursusadministration og kursusplanlægning
  • Assistere i salg til nye og eksisterende kunder


Vi forventer at du er et positivt menneske, der yder fantastisk service og smiler til kunden gennem både telefon og tekst. Vi leder efter dig, der vil være ansvarlig for kundeservice og upsell til vores eksisterende kunder. Vi forventer også, at

  • Du ikke er bange for at snakke i telefon med fremmede mennesker, og er komfortabel med at bruge telefonen som redskab.
  • Du sætter en ære i at levere Danmarks bedste kundeoplevelse.
  • Du har teknisk flair, forståelse og evner ud over det sædvanlige
  • Du løser opgaver proaktivt og tager hånd om udfordringer før de bliver til problemer

 

Vi byder dig velkommen

Til en virksomhed hvor produkter vi leverer skal være af meget høj kvalitet, da de har en livreddende betydning. Mark Nilsson og Anders Kjærsgaard er rigtige soldaterkammerater. De mødte hinanden i 2006 som værnepligtige ved Den Kongelige Livgarde og har siden fulgt hinanden som udsendte i Kosovo og videre på Hærens Sergentskole, inden de vendte tilbage til Livgarden. En episode, hvor en bedstefar til en af de værnepligtige faldt om på Amalienborg Slotsplads med hjertestop, men blev reddet af Anders Kjærsgaard og fire værnepligtige, var med til at sætte tingene i perspektiv.

I 2015 stiftede de derfor First-8, som i dag er en landsdækkende virksomhed, som underviser i førstehjælp og brug af hjertestartere og derudover er førende inden for hjertestarter salg og service.

Vi har oplevet en stigende vækst og har nu 55 instruktører (alle med baggrund fra Forsvaret) tilknyttet i hele Danmark. Vi sidder dagligt 7 personer på kontor i både Aarhus og i København. Vi arbejder konstant på at gøre os selv endnu bedre og som medarbejder kan du frit komme med indspark og idéer, som du sagtens kan få lov til at drible afsted med.

 

Ansøgning

Er du vores næste medarbejder så send din ansøgning til Co-founder Mark Nilsson på [email protected] samt ved behov for uddybende spørgsmål.

Løn efter kvalifikationer.
Vi holder løbende interviews og planlægger på at kunne besætte stillingen fra den 1. april. Vi glæder os til at høre fra dig.

Vil du være en del af First-8

Er det dig vi søger?

Er du vores næste medarbejder så send din ansøgning til Co-founder Mark Nilsson på [email protected] samt ved behov for uddybende spørgsmål.

Løn efter kvalifikationer. Vi holder løbende interviews og planlægger på at kunne besætte stillingen fra den 1. april. Vi glæder os til at høre fra dig.

Download stillingsopslaget her
Image