Hjernerystelse Børn

Børn er mere robuste end man lige skulle tro, og faktisk skal der meget til, før et barn får hjernerystelse, da deres knogler er bløde og kraniet endnu ikke er vokset sammen. Men vild leg, styrt på cyklen, fald fra seng, stol eller lignende, fører ofte til hovedskader. I sådan en situation bliver man som forældre ofte forskrækket, og bekymret for, hvor alvorlig skaden er. Gode råd er derfor dyre, og vi vil her forsøge at forklare, hvilke ting man skal være opmærksom på, når ens barn har slået hovedet.

Som hovedregel, kan de fleste slag mod hovedet være farlige. Heraf er hjernerystelse og blodansamling de mest alvorlige følger. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på symptomerne ved disse.

Har dit barn fået hjernerystelse?

Helt specifikt, er en hjernerystelse en overstrækning af de nerveceller, som sidder i hjernen. Dette sker når hjernen bliver rystet kraftigt, som fx efter et slag mod hovedet. Hjernerystelser kan både være lette eller svære, men i alle tilfælde kræver de som regel, at barnet skal vurderes af en læge.

De typiske tegn på hjernerystelse

  • Hovedpine
  • Hukommelsestab
  • Kortvarig eller langvarig bevidstløshed*
  • Kvalme og opkastning

De ovenstående symptomer er de mest almindelige tegn på hjernerystelse, men barnets alder har en ret afgørende rolle for hvordan man skal håndtere en hjernerystelse.

*Det er helt normalt, at barnet er træt efter al postyret og gråden, men det er vigtigt at barnet ikke er mat eller virkelig sløvt. Er man i tvivl om, hvorvidt barnet er bevidstløs, kan man kontrollere øjenvipperefleksen mens de sover. Hvis barnet laver blinkebevægelser når man stryger en finger hen over øjenvipperne, er det ikke bevidstløs. Reagerer de ikke på dette, skal man vække barnet, og hvis barnet ikke er til at vække, skal man kontakte vagtlægen eller 112.

Børn 0-5 år

Hos denne aldersgruppe er det især svært at afgøre, hvor alvorlig situationen er, idet barnet sjældent er i stand til at fortælle om deres tilstand. Samtidig er der sjældent en klar sammenhæng mellem slaget og den skade som slaget forårsager. Så devisen om, at jo hårdere slag, jo større skade, gør sig altså ikke gældende. Som regel vil man kunne tyde meget ud fra den måde, som barnet reagerer på efter slaget.

Ingen hjernerystelse:

  • Kortvarig gråd
  • Barnet reagerer herefter som sædvanligt på lyde og berøringer

Let hjernerystelse:

  • Kortvarig bevidstløshed
  • Voldsom gråd og uro
  • Barnet bliver herefter stille, mat og blegt
  • Kaster eventuelt op og bliver døsig

Svær hjernerystelse:

  • Længevarende bevidstløshed
  • Barnet skriger og græder ikke (pga. bevidstløshed)
  • Barnet bliver sløvt, stille og kaster op

Børn 5+ år

Hos de lidt ældre børn er det en del nemmere som forældre at vurdere situationen, idet børnene selv kan tilkendegive hvordan de har det. Det er derfor vigtigt, at man som forældre spørger ind til barnets tilstand og observerer dem efterfølgende. 

Ingen hjernerystelse:

  • Reagerer ofte med forskrækkelse og gråd
  • Fortsætter ofte med at lege
  • Klager ikke over kvalme eller hovedpine
  • Barnet opfører sig som det plejer

Let hjernerystelse

  • Kortvarig bevidstløshed (et par sekunder)
  • Kan være kortvarig hukommelsestab og forvirring
  • Klager over kvalme, hovedpine, og kaster muligvis op

Svær hjernerystelse

  • Bevidstløs i længere tid
  • Længerevarende hukommelsestab

Blodansamling

Et slag mod hovedet kan også lede til blodansamling. En blodansamling sker, når et blodkar inde under kraniet rives over. Det opdages typisk ved at barnet nogle timer efter slaget, begynder at klage over hovedpine, besvær med at holde balancen, eller hvis barnet bliver meget sløvt og kaster op. En blodansamling kan opstå når som helst i løbet af de første 24 timer efter slaget, hvorfor det er vigtigt at man som forældre observerer barnet.

Hvad skal du gøre?

Et slag mod hovedet gør ofte børn meget forskrækkede, og de bliver urolige og græder. Det er derfor vigtigt at man som det første prøver at berolige barnet – det er altid nemmere at vurdere situationen når barnet er roligt.

Ingen hjernerystelse

Hvis der ikke er tegn på hjernerystelse, er det ikke nødvendigt at barnet tilses og vurderes af en læge. Det er imidlertid vigtigt, at du selv observer barnet – især de første 24 efter skaden er sket. Det anbefales, at barnet vækkes hver 2. time og vurderer om barnet reagerer naturligt. Hos de mindre børn kan man eksempelvis se på om barnet smiler, er i stand til at åbne øjnene og skabe øjenkontakt, eller er sulten. Hos de ældre børn ser man efter om barnet adlyder ordrer og er orienteret og interesseret i sine omgivelser.

OBS!: Hvis børn, som synes at være kommet sig helt ovenpå slaget, begynder at klage over hovedpine og kvalme, kaster op, bliver sløve, har svært ved at holde balancen, og opfører sig unormalt eller anderledes en sædvanligt, skal man kontakte læge, da det kan være tegn på en blodansamling.

Tegn på let eller svær hjernerystelse

Kontakt læge med det samme

Du kan finde nummeret til nærmeste vagtlæge på lægevagten.dk 

Vi glæder os til at høre fra dig

Kontakt vores kundeservice: +45 42 90 92 92

Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.