Blødninger - First-8.dk



Sker ofte i en ulykke/ubevidst handling.

Ved blødning kan skaderne se dramatiske ud, selvom dette sjældent er tilfældet. Det er ofte det visuelle ved en blødning som giver os ubehag, ulykker vdr. blødninger sker gerne når vi er uopmærksomme med skabe genstande og objekter som kan give klemskader. Hvis du forstiller dig et glas saft, hælder du glasset ud over bordet, vil det se ud af meget mere end hvis det var i glasset, på samme måde er det også med blodet i området hvor skaden er opstået, dog er det ikke det samme som at sige en blødning ikke kan være farlig, ved stort blodtab kan situationen ændre sig til det værre, et voksent menneske har ca. 5.5 l blod i kroppen et blodtab på 1 L.  eller mere er begyndende livstruende.

Lær mere nedenfor.

Icon GRATIS LEVERING PÅ ALLE ORDRER (over 399 kr.)
Icon 14 DAGES RETURRET
Icon UNDERVISNING I HELE DANMARK

Forklaring om blødninger

1.1 Blodets primære opgave.

Blodet har sin hovedopgave i at transportere ilt og næringsstoffer til cellerne samt at tage affaldsstoffer med tilbage, blodet består af tre hoveddele; blodceller som består af røde blodceller, hvide blodceller og blodplader. Forklaring følger ->

1.2 Røde blodceller

Hoveddelen af kroppens blodceller består af de røde blodceller, deres opgave er at fragte ilt fra lungerne til alle dele af kroppen. De røde blodlegemer indeholder proteinet hæmoglobin, i hæmoglobin kan ilt binde sig fast fra lungerne og derefter frigøres i kroppens væv eftersom at blodet passerer rundt i kroppen. Desuden har denne blodcelle også en opgave i at fjerne affaldsstoffet kuldioxid fra vævet tilbage i lungerne, sådan at dette stof kan udåndes.  

1.3 Hvide blodceller
 
Kroppen indeholder også flere forskellige typer af hvide blodlegemer, disse beskytter kroppen med infektion, de fleste hvide blodceller er bygget til at angribe og fortærer bakterier i kroppens system.

1.4 Blodplader  

Den tredje type blodcelle er blodplader, når et blodkar skades uanset skade, samler blodpladerne sig i en sammentætningsproces som danner en prop i såret, denne proces kaldes koagulation. Koagulation hjælper med at standser blødningen.

Når det begynder at bløde, vil bestanddelene i blodet starte med at udbedre skaden med det samme.
Ved en synlig blødning kan vi hjælpe blodet med at stoppe blødningen ved at reducere hastigheden af blodgennemstrømningen, ved at lægge tryk på såret samt hæve blødningen over hjertehøjde, dette vil hjælpe til at der bliver mere ro i området. Kroppen kan selv gøre jobbet med at lukke blødningen og stoppe denne, dette gøres ved blodpladerne laver en sårskorpe omkring såret og danner en prop. Denne effekt arbejder bedst hvis kroppen er varm, koagulations evnen afhænger af kroppen holder den rette temperatur, er kroppen for kold vil processen forsinkes, og derved vil det være sværere at stoppe blødningen. 

2.0 Indre og ydre blødninger  

En ydre blødning er en blødning vi kan se visuelt, disse er normalt ikke livstruende hvis vi kan stoppe den. En indre blødning kan vi ikke altid se, hvis den kan ses, vil det være set som blåfarvning på huden, indre blødning kan vi heller ikke kontrollere og derfor er den type blødning potentielt mere livstruende.

En indre blødning kan være opstået af et større brudskade i f.eks. trafikuheld eller slag ved stumt traume (f.eks. hammer eller lign)., desuden kan milt og lever kan også bløde voldsomt hvis de skades. Derfor er det vigtigt at borgeren straks må på hospitalet hvis man mistænker indre blødninger, da den livredderne hjælp kun kan udføres på hospitalet.

2.1 Hvornår bør vi have en mistanke om indre blødninger?

- Når vedkommende har været i en ulykke og har reduceret bevidsthed eller er bevidstløs
- Når vedkommende har været i en ulykke med høj energi f.eks. trafikuheld eller flad for mere end 3 meter.
- Når vedkommende er som har været i en ulykke reagere visuelt med bleg, kold og klam hud
- Når vedkommende har været i en ulykke som reagere angst og urolig, har en forhøjet vejrtrækning er bleg, kold og klam hud.

Hvis blødningen er stor, vil kroppen prøve at kompensere for blodtabet, ved at omfordele blodet til de steder i kroppen hvor der er størst brug for det, der som blodcirkulationen er dårlig eller mindsket vil kroppen blive kold og klam eller bare bleg.

Derfor er et kendetegn patientens hud, hvordan føles den?
Huden er altid den første del af kroppen som taber kampen om at få nye forsyninger af iltet blod ved blodtab.  

Pulsen og vejrtrækningsfrekvensen kan også blive øget hos vedkommende som har en stor blødning, da kroppen prøver med det blod som tilbage i kroppen at ilte vævet i bedst muligt omfang, hvilke får omfanget af cirkulation og vejrtrækning til at stige.

Kort sagt, at systemet kommer på overarbejde.

Unge mennesker vil kunne kompensere for blodtabet længe, hvorimod ældre mennesker takler reduceret blodcirkulation dårligere.

2.2 Synlige blødninger

Ved ydre blødninger har vi to former for blødninger, der skelnes mellem en venøs-blødning og en pulserende-blødning.

En veneblødning kommer blodet i en konstant strøm, uden sprøjt eller tryk fra skadesstedet. Selvom en veneblødning ikke virker lige så voldsom som en pulserende blødning, dog kan disse være lige så store og alvorlige ikke nødvendigvis mindre farlige end en sprøjtende blødning.

Ved venøs-blødning.
Vil blodet sive stille ud at sår åbningen som man kender det, når man skærer sig
Ved en pulserende blødning, vil blodet stå ud taktfast med hjertets pulsslag.
Hvor meget det bløder og hvor langt det sprøjter er afhængig af blodårens tykkelse og hvor på kroppen blødningen er.  

En ydre blødning stoppes effektivt ved at lægge tryk direkte på såret og hæve det blødende sted over hjertehøjde, hvis du ikke har noget ved hånden til at lukke blødningen, trykker du på såret med en hånd. Få gerne personen til at gøre dette selv, mens du finder ting frem til at lukke blødningen (afrevet tøj dette kunne være en luns fra en skjorte eller lign)..

Gør du dette hjælper du kroppen med at lukke såret, i det man mindsker blodgennemstrømningen til det skadet område, samt at sænke blodtrykket ved skadesstedet ved at hæve området over hjertehøjde. Derved giver blodet større mulighed for at lukke sig selv.

Tryk på såret!  Lad ikke tanken på renlighed komme i vejen for hurtigheden i at få stoppet og reduceret blødningen.

Tænk over hvor meget du strammer, at du ikke strammer for resten af blodcirkulationen med mindre at dette føles nødvendigt, lad vær med at pille forbindingen af når den er lagt. læg hellere en ny forbinding ovenpå.

Man kan om nødvendigt lægge et ekstra tryk med en genstand som passer med sårets størrelse ovenpå den tidligere bandage og ligge en ny bandage indover med ekstra pres, sådan at man lægger et mere direkte tryk på såret.

3.0 Førstehjælp til blødninger

- På små blødninger ligger du en enkelt bandage, du kan hjælpe med at holde armen eller benet højt over hjerteniveau.

- Hvis blødningen er større, tryk mod såret og samtidigt med at du holder armen eller benet højt over hjerteniveau

- Evt. lig en ekstra forbinding, som tryk, kaldt en ”trykbandage”

- Er såret en større flænge, kan du ligge en bandage som trykker sår renderne sammen og ned, dette stopper angiveligt sådan en blødning

- Afhængigt af skadens omfang søg skadestue, ved voldsomt skræmmende blødninger ring 1-1-2.

- Hold patienten varm ved bevidstløshed eller en bevidsthed sløret tilstand, læg vedkommende i sideleje og ring efter hjælp på 1-1-2

4.0 Skud og stikskader

Skud og stikskader kan være et resultatet af en påført skade gjort af andre, men i de fleste omfang er der tale om f.eks. vådeskudsulykker ved jagt, uheld med skarpt værktøj eller lign. Skaderne i denne kategori kan skadespotientaliet være stort og derfor kan konsekvenserne også være alvorlige, derfor er det vigtigt at vide hvad du bør gøre hvis du havner i sådanne situation.

Som skrevet, nogle gange er disse former for skader resultatet af en planlagt handling, ved at nogle skyder eller stikker i andre mennesker med ondt i sinde. Kommer du i en situation hvor sandsynligheden er overhængende, skal du varsle 1-1-2 med det samme, du behøver ikke at ringe direkte til politiet.
En god huskeregel, er du i tvivl om egen sikkerhed, er du ikke i tvivl. Træk dig fra området og ring på hjælp.

Er der tale om et uheld og flere til stede, tag ledelse og fokusere på livredderne førstehjælp også i episoder med stikskader og vådeskud, skal politiet tilkaldes, ring 1-1-2.

4.1 Skudskader

Skudskader er ofte forbundet med store ydre blødninger, her gælder det om at få lagt pres på det blødende sted, læg pres på det blødende område. Dog skal du ikke putte dine fingere eller andet ind i brystregionen, læg pres med flad hånd i brystregion, hvis der er tale om arme og ben, kan du presse forbindinger og lign, direkte ind i såret for at skabe mere tryk, har du ikke tilgang af noget du kan bruge til at ligge i pres, brug hånd og fingre ind i såret.

Vigtigt er at blødningen skal stoppes med alle tilgængelige midler da dette er vigtigt for overlevelsen.
Er blødningen på et sted som kan bevæges, løft det højt alt imens du arbejder på at lukke det blødende område.

Ved skudskader er der mange gange et indgangshul og et udgangshul, tænk over at der kan være flere huller hvis der er tale om skud.  

skadens omfang afhænger af kaliber, afstand, type våben og hvor på kroppen man er ramt.
en kugle, laver en stor skade, hvorimod hagl kan lave mange små blødninger. Fokus skal være det samme at få stoppet alle synlige blødninger, arbejd fra hoved og ned ad kroppen, undersøg vedkommende fra top til tå. Vigtigt er at du giver så god førstehjælp du kan mens du venter på ambulancen.
Som i alle situationer med førstehjælp, tænk over hvordan du kan holde vedkommende varm og give en oplevelse af tryghed og nærvær igennem psykisk førstehjælp (vent med at pakke folk ind i tæpper til at du har kontrol over blødningen).

4.2 Stikskader

Vigtigt ved stikskader er at hvis genstanden sidder i såret, skal dette ikke fjernes da genstanden reducere blødningen fra såret hvis det bliver i ro, vigtigt er det stabilisere genstanden så godt som muligt, sørg for at denne ikke bevæger sig inde i såret, da dette kan øge skadesomfanget indvendigt.
skadens omfang er gerne knyttet til størrelsen på kniven, dybden på skaden og hvor skaden er på kroppen. Igen gælder samme principper for at stoppe en truende blødning, ved at holde pres på såret samt hæve det over hjerteniveau hvis nødvendigt.
skaden kan også præges af om det er et uheld eller påført, ofte har en planlagt handling mere kraft på hvilke og gerne ses flere stik end kun et enkelt, ved er uheld er det som regel kun en skade pr genstand som er involveret.
 

Stikskader skal altid vurderes af en læge, disse er at finde på den nærmeste skadestue, da urenheder kan være ført dybt ind i såret, som derved kan give infektion.  


 

Er du interesseret i førstehjælpskursus eller en hjertestarter?