3 dages feber

3 dages feber er en virussygdom, der giver høj feber i 3 dage, og så falder temperaturen.

I forbindelse med at temperaturen falder, kommer der et rødplettet udslæt på huden. Det starter typisk på kroppen og spreder sig til arme og ben. Sygdommen skyldes et almindeligt virus, og derfor får de fleste børn sygdommen som spæde eller som små børn.

Smitte:

Årsagen til sygdommen er virus, som overføres via luftvejene ved dråbeinfektion blandt andet host og nys.

Virusset ndes i barnets spyt, og smitten sker, når barnet indånder små dråber fra host eller nys, og når det har kontakt med urene hænder eller f.eks. legetøj med spyt eller snot. Der går 5 –15 dage, fra barnet er smittet, til det bliver sygt.

Symptomer:

●  Pludselig høj feber hos et barn, der ikke har tegn på forkølelse.
●  Træthed, uro og almen utilpashed.
●  Feberen forsvinder som regel efter 3 dage, deraf navnet.
●  Der kommer udslæt på huden, når temperaturen er faldet.

Gode råd:

●  Når barnet har feber, er det vigtigt, at det kan komme af med varmen. Tit er det nok, at barnet har undertøj og små sokker på. Læg et lagen eller dynebetræk over i stedet for dynen.
●  Barnet skal have rigeligt at drikke. Tilbyd små mængder hyppigt. Spædbørn bør ammes ekstra.

Hvornår søger man læge?

Søg læge hvis barnet:
●  virker slapt, og du har dårlig kontakt med det
●  ikke vil drikke og ikke kan tisse
●  har høj feber mere end 3 dage
●  får udslæt, der ikke forsvinder, når du trykker på det
●  bekymrer dig og du bliver utryg.

Brug først og fremmest din egen læge, som kender barnet bedre end vagtlægen. Sundhedsplejersken kan også give vejledning og gode råd.

Behandling:

Ved de este virussygdomme er der ingen effektiv behandling. Det drejer sig om at lindre symptomerne og holde øje med barnets tilstand.

Hvis barnet har smerter og/eller ikke vil drikke, kan du give smerte- stillende medicin efter aftale med en læge.

Forebyggelse:

Forebyggelse er vanskelig i praksis, fordi smitten nemt overføres, de steder hvor mange børn er i tæt kontakt med hinanden.

Håndvask efter at have rørt ved et sygt barn er vigtigt.
Generelt er det vigtigt, at både børn og voksne vasker hænder tit, da undersøgelser viser, at det betyder mindre smitte af sygdomme.

Institution/dagpleje:

Barnet må komme i institution, når det ikke har feber længere og har det godt.